Tharsgaard Consulting ApS er en uvildig og succesfuld telemægler, der blev etableret i år 2008. Vi holder til i hjertet af København.
I både Danmark og i udlandet hjælper vi virksomheder med at opnå de allerbedste vilkår hos deres fremtidige leverandører af tele- og dataydelser, eksempelvis på virksomhedernes indkøb af mobiltelefoni, mobilt bredbånd, ip-telefoni, fastnettelefoni, internet-forbindelser, wan-dataforbindelser, hostede kommunikationsløsninger m.v.
Kombinationen af vores førende branchekendskab og unikke forhandlingsevner, samt ikke mindst vores egenudviklede og gennemtestede udbudsmetode, resulterer i, at vores kunder opnår de allerbedste priser, rabatter, abonnementer, kommunikationsløsninger m.v. hos deres fremtidige leverandører af tele- og dataydelser.
Gennem vores tillægsservice ”Fakturakontrol” afdækker vi sideløbende, om vores kunder er blevet faktureret højere priser end kontraktligt aftalt af deres leverandører af tele- og dataydelser. Vi afslører desværre meget ofte overfakturering, og i sådanne tilfælde har vores kunder naturligvis krav på at få tilbagebetalt hele det overfakturerede beløb fra deres leverandører.
Vi arbejder altid kun ud fra en no-cure-no-pay-model. Vores resultatafhængige honorar består dermed blot af en andel af de fremadrettede kontante besparelser samt ved overfakturering kontante tilbagebetalinger.
Vi står altid klar til at holde et uforpligtende møde med din virksomhed om et fremtidigt værdiskabende samarbejde.























































